Elise S1 har et flot instrumenthus - eller dash - fra Stack.
Under omdrejningstælleren er der et vindue med et to-liniers 16 karakterers LCD display.
Det er med flydende krystal på gul oplyst baggrund.
Ikke imponerende kontrastrigt eller letaflæseligt med over 25 år på bagen.
Det går at aflæse om aftenen med baggrundsbelysning, men i dagslys og med kalechen nede er aflæsning umulig. Med mindre man fremdrager en til formålet medbragt kraftig lille LED penlight og lyser på displayet.
For det er nødvendigt at kunne holde styr på hvor meget benzin der er i tanken og hvor varmt kølevandet er.
Har i nogen tid været på jagt efter en bedre løsning.
Og den løsning måtte være de meget kontrastrige OLED displays.
På forskellige kinesiske hjemmesider er der et godt udvalg. Men det skal passe fysisk og controlleren skal være kompatibel med output til det gamle LCD display.
Hvad gør man så?
Jo man spørger chatboten Microsoft Bing Copilot.
Og minsandten får man både oplysninger om kommunikationsstandard, fysiske dimensioner, forslag til fabrikat og hvordan man tilpasser controlleren med en programstump til Arduino single board computeren til under 300 kr.
Ikke mindre end fantastisk i min verden!
Opgaven var så at finde en lagerførende levarandør inden for EU, men det lykkedes minsandten også.
Så nu er der et sort/hvid OLED display til kun 30 Euro leveret med UPS på vej.
Vi må så se om det lykkes at få hele herligheden til at virke. Det ville være en seriøs forbedring af vores Stack displays hvis det gjorde.
Vi må se - knock on wood!
You'll be the first to know!