2014-06-09 Vær med til at køre for Sclerose foreningen 9/6

Indlæg i dette forum vises på klubbens kalender. Du er velkommen til at reklamere for et arrangement, såfremt du mener det har interesse for klubmedlemmerne. Husk at angive dato/tidspunkt.

2014-06-09 Vær med til at køre for Sclerose foreningen 9/6

Indlægaf Kalmar skrevet 22. maj 2014, 22:57

Jaguarklubben arrangerer kørsel for Sclerose foreningen, men har brug for flere biler. Så hvis du er ledig pinsemandag d. 9. juni, kan du være med til at give en god dag til en eller flere personer (afhængig af plads i den bil) som er ramt af en kedelig uhelbredelig sygdom og du kan samtidig selv få en hyggelig dag.
Alle special biler, nye som gamle, er interessante. Kan Lotussen ikke køre, og skulle du istedet have lyst til at køre i Ferrarien, Renault Alpin, eller hvad der ellers står af spændende ting i garagen. vil det også være fint.

Lidt om arrangementet
Mennesker med Sclerose har ikke kun brug for medicin, men også for at kunne ”tage fri fra sygdommen” og opleve noget livsbekræftende, og det er netop tanken med ”Jaguar Club of Denmark kører for Scleroseforeningen. Arrangementet afholdes mandag d. 9. juni 2013 (sidste dag i Pinsen) og er tilrettelagt således at de tilmeldte sclerosepatienter samt evt. pårørende afhentes på deres privatadresser rundt omkring på Sjælland kl. 9:30. Herefter køres til Græsted Veteran Træf i Nordsjælland. Her serveres gratis frugt, chips, vand, kaffe m.v. og ellers kan man købe mad og drikke ved div. boder på området.

Græsted Veteran Træf (se http://www.veterantraef.dk) er en årlig tilbagevendende begivenhed, som tiltrækker ca. 25.000 besøgende – her er klassiske biler, -motorcykler og –campingvogne, dampmaskiner, veterantog, klubstande, boder m.v. – alt i alt et helt fantastisk arrangement med underholdning for alle.

Entréen er gratis for de deltagende biler. Bilerne parkeres ved Jaguar klubbens standområde og så kan alle ellers bruge dagen, som de vil. Når bilejerne og deres passagerer, bliver enige om det, går turen atter hjemad.

Tidsplan
9:30 Afhentning på de tilmeldtes privatadresser på Sjælland.
Ca. 10:15 Ankomst til Græsted Veterantræf. Hvor der er mulighed for at se mange hundrede
fantastiske klassiske biler, motorcykler, dampmaskiner, veteranbiler med
veterancampingvogne, tøjboder, karrusel m.v. – der er underholdning for alle.
Ca. 13:00 Hjemtur.

Tilmeling til Win Åndahl, win (snabel-a) kaperen.dk, mobil 40 85 10 06

Se iøvrigt vedhæftede
Kørsel for Sclerose foreningen 9 Juni.pdf
(189.55 KiB) Downloadet 708 gange


Mvh. Lars
Som desværre ikke selv har mulighed for at deltage.
Lars Kalmar
Brugeravatar
Kalmar
Superbruger
Superbruger
 
Indlæg: 236
Tilmeldt: 24. jan 2006, 00:04
Geografisk sted: Stenløse
Medlemsnummer: 466

Tilbage til Kalender

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst

cron